Spring til indhold
Home » Forkæl din hund med en lækker snack

Forkæl din hund med en lækker snack

Er du en af dem, der i stedet for at gå en lang tur i skoven med din hund sætter den på løbebåndet og trykker på start? Det er en mulighed, man kan benytte sig af, hvis man af en eller anden grund ikke kan forlade sit hjem, måske på grund af sygdom eller karantæne, som mange har prøvet under Coronapandemien.  

At spise sin hund af med motion på et løbebånd er dog en nødløsning, for hunde har brug for at komme ud og løbe vildt, lege og snuse til de forskellige ting, den møder på sin vej. Hvis man ikke gider at gå tur med sin hund, kan man overveje, om man overhovedet skal være hundeejer. 

Lækkert med lever 

Hvis man har lidt dårlig samvittighed over ikke at give sin hund nok opmærksomhed eller nok gåture, kan man købe lidt aflad ved at give den godbidder. Leversnitter er noget, mange hunde er glade for, så det kan være værd at overveje. Godbidder må dog aldrig træde i stedet for en sund og varieret kost, og godbidderne skal være designet til hunde, da de kan blive frygteligt syge af f.eks. chokolade, med mindre der er tale om decideret hundechokolade. 

En anden måde, man kan forkæle sin pelsede ven på, er for eksempel at tage den med ud at cykle, og ikke ved at løbe ved siden af men at sidde i cykelkurven, hvor den rigtigt kan følge med i hvad der sker undervejs. Også en tur i en hundeskov er noget, de fleste hunde vil være begejstrede for, for her kan de rigtigt løbe og lege, grave og rulle sig i skovbunden. Hvis man tilmed finder en muldvarp er lykken gjort, for her bruger hunden sine naturlige instinkter, hvilket er en stor tilfredsstillelse for alle dyr.